MALDIVES

"Don't listen to what they say. Go see."

Et lille smut til Paradis

Vi har alle hørt om det, og næsten allesammen drømt om det.. Maldiverne er kendt som at være et af de smukkeste og mest romantiske destinationer, hidtil -  men er det virkelig som det ser ud på billeder? Personligt havde jeg lidt blandede følelser og ikke de helt store forventninger. Når man har besøgt over 50 lande og over 20 forskellige strande - tænker man, kan det blive meget bedre? Og det kan det! 

Ankomst til Maldiverne

Man kan flyve til Maldiverne via forskellige lufthavne. Male internationale lufthavn ligger på hovedøen Malé og har flest flyafgange. Det er egentlig en lang flyvetur når man skal fra Danmark, og vi valgte derfor at tage turen i forlængelse af vores Asien/Australien rundtur for netop at forkorte turen.
Flyver man fra Danmark, tager det nok i gennemsnit 12-13 timer hver vej afhængigt af ruten. Vi fløj direkte ind fra Malaysia, Kuala Lumpur lufthavn og det tog os 4 timer.
Malé lufthavn er ikke super stor, og man er derfor hurtigt ude af lufthavnen. Inden man træder helt ud af lufthavnen, vil man få øje på en masse standere der tilhører de forskellige resorts.

Vi havde ankomst om aftenen, og der er derfor ingen eller begrænset sejlads ud til de forskellige øer, hvilket gjorde at vi skulle overnatte på hovedøen, for at blive sejlet videre dagen efter. Hotellet vi havde booket for den ene nat, havde på forhånd fået informationer fra os på hvilket hotel vi skulle ud til og havde i samarbejde med resortet modtaget tidspunkt for sejlads. Vi blev derfor mod et mindre gebyr (15$ - som svarer til lidt under 100kr) hentet i lufthavnen, og kørt tilbage dertil en halv time inden bådens afgang. 


Resort opholdet


Når man søger på hotellet på maldiverne, er det utroligt vigtigt man ved hvad man søger. Mulighederne er rigtig mange, og rejser man inden for den rigtige sæson- er priserne tårnhøje. De høje priser, var også grundet til at vi kun valgte at bruge 4/5 dage på øen.
Vores prioritet var at bo i en bungalow, over vandet, og gerne så tæt på lufthavnen som muligt - både for at spilde mindst mulig tid på transport og for at spare på transportomkostningerne.
For at blive sejlet ud på øerne tager resortet nemlig yderligere et ferie på ca. 800kr pr. mand tur/retur. Dette var en af de billigste muligheder, vi kunne finde. Transporten kan let koste op til 2/3000 kr Per mand og det er derfor vigtigt at man tjekker prisen inden man booker hotel.

Vores resort lå ca. 20-30 min sejlads fra hovedøen i speedbåd. En meget smuk, men samtidig super kvalmende og rystende oplevelse. BE PREPARED! Ved ankomst, var det dog det HELE værd. Begge helt overvældende af det blå hav, en blå farve vi aldrig har set før, hverken i Mexico eller på Bahamas. Nye nuancer af blå, vi slet ikke anede eksisterede - præcis som, og endnu bedre end på billeder. Et sandt paradis! 

Ved ankomst på hotellet, blev vores bagage kørt ind til receptionen, hvor vi blev taget imod med eksotiske drinks og nogle papir som skulle udfyldes. Da vi havde betalt os til at bo i Bungalows, som det eneste ombord på båden sammen med os, blev vi taget imod som de første, introduceret til hotellet og diverse - og kørt afsted via gangbro og hen til vores super smukke hytte. Vi havde morgenmad inklusiv og resten af måltiderne, blev sat på værelset og derfra betalte man ved afgang.

Vi havde 4 restauranter at vælge imellem, en lille kiosk, souvenir butik og en bar med udsigt ud til vandet med bl.a. Vandpiber - et sandt paradis hvis du spørger min mand, og mindre fedt for gravide mig.
De havde underholdning på hotellet om aftenen, og fodrede hajer og stingrays hver aften også.


Dyrelivet på Maldiverne 


Maldiverne kan for nogen være for kedeligt. Det er selvfølgelig meget afgørende hvordan man er som person, og hvad formålet er. I sidste ende, er man på en ø midt ude i ingenting og er langt fra shopping mm.
Men er man til afslapning, sol, strand og en masse dyr - så er Maldiverne stedet.

Vi brugte flere timer på at udforske de forskellige dyr i vandet, og så på 4 dage både hajer, pilerokke, blæksprutter, havskildpadder og meget meget mere. Super fascinerede og på ingen måde hverken kedeligt eller langhåret. 

Budget til Maldiverne


Maldiverne kan både gøres til en fin pris, og til en super dyr pris. Vil man have luksus, må man desværre betale prisen.
Maldiverne er smukt, men en dyr fornøjelse - dog kan budgettet afhænge af mange ting.
Sæsonen kan være meget afgørende for prisen af dit ophold, men jeg anbefaler stadig at man vælger deres tøre sæson, for at undgå store regnbyer flere gange om dagen og gråt overskuet vejr. 

Flybilletterne er varierende, afhængigt af hvor man flyver fra, hvornår og i hvor god tid man booker, ligesom med alle andre fly.
Husk at sætte penge af til transport, til o
g fra øen og sæt gerne minimum 800kr af pr. person.
Man kan sagtens bo på både billigere værelse og meget dyrere end hvad vi boede på. Man kan vælge at overnatte på "standard" værelserne, som er mindre luksuriøse og ligger på selve resort øen, og det kan i nogle tilfælde fås til det halve som et overnatning i bungalow.
Vi havde 3 overnatninger, i bungalow og betalte en pris der hedder 3500kr pr. nat inklusiv morgenmad.


Frokost, aftensmad og alt derimellem koster alt imellem 60-100$ pr. par, Per måltid. det svarer til mellem 350-700kr. Hvilket er en fair pris, men løber hurtigt op når man bruger flere dage på øen. Der er desuden vandpiber, og barer mm. som også bliver en udgift- men en super fin måde at bruge tiden på- hvis man er til den slags!(det er min mand)
Dertil kommer prisen for udflugter mm.

Skal vi tilbage hertil?

Absolut! Fantastisk sted med en baby, og fanatisk til at nyde omgivelserne og hinanden i ren afslapning. Alle pengene værd! Anbefaling er dog at man bruger max 7 dage på øen både i forhold til oplevelser og økonomi.





FAKTA
Sprog: dhivehi
Hovedstad: Malé
Valuta: Amerikanske dollars for turister
Højsæson: November til april - og aller bedst mellem december til marts. Regnsæsonen falder fra maj til oktober og er allerværst i juni/juli/august.
Religion: Islam (alt er halal, og der er strenge regler for import til landet, så det er fx. forbudt at importere alkohol og en bibel)
Resort: Pradise Island resort & spa
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang