Vietnam, børn og det der, corona


 "Better to see something once than hear about it a thousand times"

Yes! Vi kom til Asien. Vi havde ikke troet det ville være muligt med disse omstændigheder, disse tider uden en coronavaccine - men alligevel.. her er vi - mens jeg skriver dette indlæg for at hjælpe DIG på vej!

Vietnam valgte nemlig at fjerne indrejseforbuddet fra 15. Marts 2022 for alle - med og uden vaccine. Kravene er desuden ens for begge dele af lejren.

Pr. 27 april blev endnu flere krav fjernet og de nyeste krav får i her!( med forbehold for at det kan ændre sig fra dag til dag)

Krav for indrejse til Vietnam:

  • En negativ PCR test, ikke ældre end 72 timer ved ANKOMST til Vietnam ELLER en kviktest Max 48 timer inden afgang.
  • Dokumentation på at man er forsikret mod COVID-19 med mindst 10 tusinde USD pr mand.
  • Er du dansker kan du indrejse til Vietnam visumfrit, hvis du opholder dig i landet i Max 15 dage. Mere end 15 dage og du skal søge visum.

Selve rejsen:

Vi fløj med Thai Airways, hvilket var super lækkert. Den korteste vej, da de flyver direkte til Bangkok og derfra er rejsen kort. Deres kylling er halal så vi kunne nyde godt af flymaden.

Man skal være obs på at ved transit, kan der gælde andre regler for forskellige lande og rejseselskaber, så tjek det inden du booker.

Der kræves ikke test for indenrigs rejser i Vietnam.

Ophold

Vi var afsted i 2 uger og opholdt os på Phu Quoc og i Ho chi Minh City.

Phu Quoc / Ø ophold

På Phu Quoc var vi det meste af opholdet. Det siges at være den smukkeste ø i Vietnam og meget uudforsket af turister. Vi fløj en time fra Ho chi Minh og tog en taxa i lufthavnen.

Hotel: vi boede på Movenpick & villas. Her havde vi egen villa, med to store soveværelser, to badeværelser, kæmpe køkken alrum og have med egen pool.

Hotellet er delt op og består af to hovedbygninger og villaerne. Der er derfor flere restauranter og cafeer, isbod, børneklub og en masse forskellige pools og kæmpe smuk privat strand.

Resortet er så stort at de har store "golf biler" til rådighed, som fragter gæster fra a-b. Hotellet er 5* og prisen kan variere meget afhængigt ag perioden. Priserne på hotellet er lidt under danske og derfor meget dyrt sammenlignet med normal vietnamesisk standard.

Oplevelser på Phu Quoc

Vi havde et par ting i hovedet vi ville se, men 40 grader kombineret med en tumling og spæd - er en smule hektisk. Vi prioterede derfor at slappe af og ville ikke presse noget ind, der ville være upassende og ubehageligt for børnene. Men øen er i fin størrelse og byder på en masse ting som bl.a. en tur på deres night market, som vi også besøgte. Her er der en masse madboder, tasker, legetøj mm. Super hyggeligt!

Verdens største svævebane/ cable car ligger på Phu Quoc og var en af de ting vi ikke nåede. Men udsigten skulle være fantastisk og turen skulle være det værd!

Ho chi Minh City🏙

Vi havde planlagt 3 hele dage, i Vietnams største by. Storbyer er generelt ikke særlig børnevenlige. Et lækkert hotel, med pool kan dog gøre det. Så kan halvdelen af dagen bruges i vandet med nem frokost på hotellet og aftenen uden for hotellet.

Vi tog de tre dage vi havde i børnenes tempo og på deres præmisser. Det betyder faktisk at vi sidste dag skippede vores planer og blev ved poolen hele dagen.

Den første dag var vi ude og opleve centrum på gåben. Vi så havnen, de fine og lidt mindre fine gader. Det var en helt anderledes oplevelse fra vores ophold på Phu Quoc.

På anden dagen var vi på krigsmuseet, fra Vietnam krigen. Super spændende for en dreng som gabi. Vi så kampfly, tanks og en masse andet fedt. Som bonus havde de endda legerum! Der kunne vi ikke få ham væk fra.

Vi spiste på en restaurant jeg har fået anbefalet af flere. P4! En kæde som i finder flere steder i ho chi minh. Hagen dasz lå et stenslag derfra og vi kunne lide tillade os at nyde en dessert inden drengene skulle sove og vi skulle hjem igen på hotellet.

Alt i alt en helt perfekt tur med to små børn. vi kom helskindet hjem og tager gerne afsted igen!


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang