ZANZIBAR

Having kids is reason to travel, never a reason to stop. -Author Unknown


Zanzibar er blevet ekstra populært under corona beslutningerne, grundet deres acceptable indrejsekrav. Vaccine er ikke et krav, men en gyldig PCR test (72 timer) og et betalt visum og så er man sikret indrejse.

Men hvad er der ellers værd at vide om Zanzibar?


Flyveturen til Zanzibar

Man kan ikke flyve direkte fra Danmark, men der findes en lang række muligheder med fly som mellemlander en enkel gang inden man stiger af flyet på den smukke ø.

Vi fløj med Qatar Airways, som er blandt verdens bedste flyselskaber - de inkluderer både mad og bagage, som er ret relevant på sådan en lang tur. Det tager ca 12 timer at flyve eksklusiv mellemlanding❤️

Hotel og økonomi

Alle standarder er mulige - men den gode standard er dyr. Zanzibar er ikke en billig ø, ej heller er hotellerne - det bliver betragtet som en luksuriøs destination. Hotellernes standard er dog typisk høj.

Vi boede på Riu palace, som er et 5* Resort, med all inclusive. Der er flere værelser at vælge imellem og økonomien afhænger derfor af dit valg.

Uanset, så ligger de dyreste hoteller TYPISK i nungwi, den nordlige del af øen, som også er kendt for at have de bedste strande. Du kan derfor tit finde billigere hoteller andre steder på øen, men vær opmærksom på at strand er en essentiel del af oplevelsen og hvis ikke man er imponeret af synet, man har fløjet 12 timer for at se, så er de penge sparet ligegyldige.

Transport

Transport rundt på øen er besværligt og dyrt. Afstandene er lange og hotellet kræver vilde summe for en taxatur. Priserne er super dyre især med udgangspunkt i landets øvrige priser.

Vi nægtede en dag at tage med hotellets bil, fordi vi synes 70$ for envejstur til Stone town, var røveri. Så vi valgte at forlade hotellet på fods. Vi så en taxa, stilleholdende of spurgte om han ville køre os for halvdelen. Det sagde han ja til, vi udvekslede numre og han blev vores privatchauffør på hele turen. Skriv for direkte nummer, hvis du er på vej derned.

Halal muligheder?

Zanzibar er en muslimsk ø, og ALT er halal.. eller næsten. Hotellerne serverer også svin, så det skal man være opmærksom på - men alt ikke svin er halal og man kan NÆSTEN vælge frit på menuen. 

Oplevelser

Stone town, deres gamle by. Meget folkelig og man kan købe kulturelt tøj, krydderier mm. i byen.

Prison Island, smuk ø, man kan sejle ud til (altså medmindre man er gravid🤨)

Man kan se på skildpadder og andre dyr. Umiddelbart er øen ikke super kæmpe og for de fleste handler det om smuk strand og lækker pool.

Visum: koster 50$ Per person og børn skal også have et. Man kan købe på forhånd, eller betale i lufthvanen.

PCR test og indrejseformular

Inden ind og udrejse kræver de fleste flyselskaber en test. Vi bookede en tid dagen før via hotellet og brugte vores privatchauffør. 80$ Per test og resultatet kommer på mail samme dag. Man kan også via hotellet booke en tid onsite, hvor poseren kommer ud til hotellet. Test er for alle over 5.

https://afyamsafiri.moh.go.tz/#/home - link til indrejseformular skal udfyldes inden for 24 timer, inden afrejse.

Visum

Visum er som sagt et krav, også for børn og kan søges på forhånd her, for at undgå kø: https://eservices.immigration.go.tz/visa/

Booking

Vi bookede vores ophold selv. Fly via Momondo, med Qatar Airways - og søgte hoteller på Hotels.com - der er mange at vælge imellem men hotels synes vi tilbyder bedst og hurtigst service - også selvom de til tider er dyrere end andre.

Min anbefaling

Jeg anbefaler mindst 8 dage på øen, så man kan slå sig ned og føle sig hjemme - og så det er flyveturen værd. Har man ikke børn, kan man udforske forskellige hoteller - rejser man med børn, anbefaler jeg man bor samme sted. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang